Først tak for en vidunderlig workshopweekend til Dan Lei og David La Greca
Jeg var med min Dom til tre af dem – Om Forhandling, Håndarbejde (😇) og Skam.
Det har været et dilemma for mig siden jeg begyndte at snuse til bdsm for under 2 år siden, hvor meget jeg har ønsket at vide om den verden som min caretaker og Dom var udvalgt til at holde mig i hånden og vise mig vejen ind i. Jeg undgik med vilje fora der definerede lyster som jeg ville udforske med fuldstændigt åbent sind som det lille blanke stykke papir jeg var (og langt hen af vejen stadig er). Derfor var jeg meget spændt på hvad jeg ville lære og hvilken indflydelse den viden ville have på min umiddelbarhed ifht bdsm.
Fredagens workshop om forhandling var både omsorgsfuld og lærerig, samtidig med at jeg nærmest oplevede en opremsning af de skridt og den kortlægning jeg har oplevet i den relation jeg er i nu. Det var en vild og welcoming fornemmelse som sub og little at høre en fremmed mand beskrive den omhu det tager at bygge den sandkasse der har været en tryg base for min leg indtil nu. Et smukt billede på en fantastisk verden af legesyge muligheder der gøres trygt af den der har overblikket til at se igennem mig og nøje kortlægge muligheder og begrænsninger på en måde der sikrer mest mulig sikkerhed og legepotentiale på samme tid ❤️
David La Greca formidlede indlevende, skarpt og med en fin ydmyghed for det skridt han tager ind i tilhørendes verden.
Lidt om indholdet:
At lytte:
La Greca fokuserede meget på at man som Dom bør lytte på flere planer. Først ved at stille åbne spørgsmål til sub’ens fantasier, liv og indre verden, så sub’en får så meget anledning som muligt til at vise hvem vedkommende er som person. Alt kan bruges senere, enten som input til leg eller dom information om sub’ens reaktionsmønstre, triggers, sprogbrug, grænser og niveau eller muligheder indenfor bdsm. At det gælder om gennem nøje og dybdegående kortlægning at opdage hvad sub’en er til, uanset om de selv ved det eller ej og om de siger det eller ej. Som eksempel på når sub’en ikke selv ved det, brugte han én der havde sagt han/hun var til ‘det hele’, hvortil han havde spurgt om det så var ok at han bandt vedkommende og stak hånden op i numsen på ham/hende, hvorefter sub’en pludselig blev langt mere konkret på sine grænser. Han nævnte også muligheden for st lægge følere ud i forskellige retninger og se hvilke der blev reageret på med indlevelse eller undgåelse, enten i sprogbruget på skrift eller i kropssprogets ved et fysisk møde. Hvis han taler til hende som en lille pige eller et kæledyr går hun så ind i rollen eller forholder hun sig distanceret høfligt eller noget helt tredje? Bliver hendes kropssprog akavet og genert, afvisende eller imødekommende og medlevende?
Sandkassen og dens fire sider:
Det var et skarpt og smukt underspillet magtgreb af La Greca at definere rammen for en bdsm-leg som en sandkasses fire sider. Så er magtforholdet ligesom på plads.
Det mentale: hvilke triggers indeholder sub’en, hvad skaber energi, hvilke navne kan gives og hvad prikker de til?
Grænserne: La Greca bruger altid et todelt safeword bestående af rød (han stopper alt, fjerner evt fiksering og spørger ind til hvad der gik galt) og gul (sub’en har en vigtig info udenfor legen som vedkommende har brug for at sige som kan have afgørende indflydelse på seancen). Derudover understregede han vigtigheden af at der tales om soft limits (grænser der kan leges med og prikkes til og evt rykkes) og hard limits (grænser der på ingen måder skal rykkes ved).
Graden af kontakt: Her arbejdede han med en femdelt graduering:
Skal subben ex bindes uden anden berøring, må der røres ved arme og ben, skuldre og ryg og andre områder der ikke forbindes med sensuel intimitet, må der røres sensuelt men ikke ved køn og bryster, må der røres sensuelt overalt uden på kroppen eller må der røres sensuelt overalt og penetreres? Graden af kontakt er vigtig at forventningsafstemme inden en seance for at sikre dom’en fra uforvarende at overskride grænser og sub’en mod oplevelse af uønskede grænseoverskridelser
Graden af smerte:
La Greca var meget bevidst om at forskellige mennesker har forskellige ønsker om smertepåvirkning og forskellige smertetærskler og at disse bør undersøges før man begynder en session for at vide hvor man med fordel kan begynde og i hvilken udstrækning der kan optrappes. Nogen har det vildt med en flogger, andre tændes først ved langt hårdere slag eller helt andre former for smertepåvirkning.
Forhandlingsworkshoppen var nok nærmere et foredrag end en workshop. Den gav mig et godt indblik i hvad der er sikker adfærd i nye legerelationer. Samtidig, hvilket måske var den største oplevelse for mig som sub ved workshoppen, fungerede den som en nøje gennemgang af teknikker til kortlægning som jeg dels ikke anede jeg var blevet udsat for, dels havde set som en del af et patchwork af mindfucks, men som egentlig nok hovedsageligt har fungeret som en grundig og indlevende sikring af min og min Doms sikkerhed for ikke at komme til skade eller komme til at skade. Det styrkede min tillid til min Doms overblik og erfaring og gav mig endnu mere tryghed i, at selv når mit lille hoved eksploderer i ‘hvad betyder det alt sammen aaaarrrgghh!’, så ved Han præcis hvad han foretager sig.
Det var en fantastisk oplevelse og så rart at mærke den kæmpe respekt for psyke og krop der ligger blandt dominante og i det begyndende community omkring Kink Club.